Når hjernen går i chok

Jeg havde på et tidspunkt besøg af en ung basketballspiller i klinikken med et par hjernerystelser i bagagen.

Han kom, fordi han efter den seneste hjernerystelse oplevede, at han mistede kontrollen over sin krop, når han blev ramt af selv ganske små slag i ansigtet eller hovedet. Det blev oplevet, som om al kraft forlod kroppen, og hjernen lukkede ned for så at genstarte igen, når han var dejset omkuld. En ret generende reaktion i en sport, hvor man ganske ofte bliver udsat for fysisk kontakt.

Hvad er en chokreaktion?

Ud fra beskrivelsen lød det som en klassisk chokreaktion. Når man har været udsat for en voldsom begivenhed, enten i form af et fysisk eller psykisk traume, kan der ske det, at hjernen efterfølgende udvikler en krisetilstand, hvor man låses fast og ikke kan ryste oplevelsen af sig igen. Når man udsættes for nye situationer, der minder om det gamle traume, reagerer hjernen og kroppen med reaktioner, som skal beskytte én. Vi kender det mest fra soldater, der har været i krig og udvikler PTSD (posttraumatisk stress), men helt almindelige mennesker kan også udvikle chokreaktioner efter mindre voldsomme oplevelser.

Hvad sker der i hjernen?

Vores hjerne har forskellige lag med forskellige funktioner. Lidt primitivt beskrevet: Yderst ligger cortex eller hjernebarken, hvor vores tanker bliver produceret. Under dette lag ligger vores følelseshjerne - det limbiske system. Her har vi en vagtpost liggende - en lille kerne kaldet amygdala, som holder øje med, om vi er i fare. Er vi det, sender amygdala signal videre, så vi kan reagere mest hensigtsmæssigt: Enten ved at kæmpe eller flygte - så aktiveres det 'sympatiske' nervesystem. Eller ved at 'gå død' - så aktiveres det parasympatiske nervesystem.

Vi kender det fra dyrenes verden

Måske har du set en kat, der leger med en mus, som pludselig virker død. Katten lægger så musen fra sig, og pludselig piler musen væk. Chokreaktionen hjælper her musen til at overleve (med mindre katten selvfølgelig spiser den). Hos den unge basketspiller hjalp chokreaktionen til at undgå flere slag mod hovedet. Problemet var bare, at der var risiko for at slå hovedet yderligere, når han 'gik død' og faldt omkuld - og at han jo ikke burde gå i chok ved selv minimale dask i ansigtet, men i stedet skulle kunne fortsætte med at kæmpe.

Hypnose kan være en løsning

Efter en grundig samtale om problemet, og hvordan det kom til udtryk, kom den unge mand i hypnose. Her arbejdede vi med at få helet det traume, som havde sat gang i chokreaktionerne. Efterfølgende blev der arbejdet med de overbevisninger, som ligger dybt i underbevidstheden, så basketspilleren ville få en oplevelse af, at han kunne bevare sin kraft og bruge den konstruktivt i kampens hede.

Et par uger efter behandlingen fik jeg en opfølgende mail fra ham, hvor han skriver: "Jeg har i de seneste træninger og kampe fået mindre slag i hovedet, og jeg har på intet tidspunkt været bange eller følt mig ude af kontrol. Det har hjulpet enormt meget, og jeg føler, jeg har kontrol over situationerne, når det sker."