kvinde, stop med at ofre dig selv!

At vi ikke får skabt tid til os selv til at trække vejret og finde ro i en presset hverdag. Finde os selv og mærke efter, hvad vi egentlig har brug for. Og gøre noget ved det vi har brug for.

 

Vi kvinder fortæller rigtig ofte os selv, at vi også burde gøre det hele lidt bedre: Spise lidt mindre, motionere lidt mere, tabe fem-ti kilo, være mere for vores børn, bage flere speltboller, lave mere ernæringsrigtige madpakker, hjælpe børnene mere med lektierne, besøge vores gamle forældre noget mere, gøre det lidt bedre på jobbet, give vores ægtefæller den sex de selvfølgelig har ret til, også selvom vi ikke har nogen energi i det.

 

Rigtig mange kvinder synes instinktivt, det er deres pligt at ofre sig selv for resten af verden. Det ligger nærmest i deres DNA.

 

Sådan har jeg også haft det. Jeg stormede rundt for at tilfredsstille alles behov: Min mands behov, mine børns behov, mit chefs behov og senere da jeg blev selvstændig: mine klienters behov. Men jeg nåede aldrig nogensinde frem til “Hvad har du egentlig selv brug for Ane Katrine, for at have det godt?”

 

Det, jeg begyndte at mærke for tre års tid siden, var en følelse af at være dybt underernæret følelsesmæssigt. En følelse af ligeså stille at miste mig selv. Det var der virkelig meget lidelse i. Jeg var kun noget i kraft af, at jeg knoklede for andre. Og jeg havde aldrig fri.

 

Samtaler med gode mennesker i mit liv og nogle lange selvrefleksioner førte til, at jeg traf valget om at blive skilt og vælge mig selv til. Hvis nogen skulle give mig det, jeg havde brug for, så var det MIG.

 

Det var et helt nyt liv som begyndte. Et liv hvor jeg indså, at hvis jeg skal være lykkelig, så er det MIT ansvar. Hvis jeg skal lære min datter at være kvinde i dagens samfund og blive glad for livet, så må hun lære at lytte til sin krop og sine behov og gøre noget ved dem - og hun lærer det ved at se på mig og se mig gøre det. Jeg skal være rollemodel for min datter!

 

Jeg har vist aldrig hørt en kvinde sige højt: “Jeg er nok lidt for god til at prioritere mig selv”. Men ofte når jeg i klinikken har foreslået kvinde at få fokus på bare at gøre én ting for sig selv hver dag, så hører jeg svaret: “Jeg kan godt se pointen… men jeg kan også mærke, at jeg nærmest får dårlig samvittighed bare ved tanken”.

 

Men prøv lige at lege med tanken her i weekenden: Hvad kunne du gøre for at give dig selv en gave i dag? Ikke købe endnu en trøje på Zalando, men give dig selv din tid. Hvad skulle den bruges på, hvis du skal være kærlig overfor dig selv?

 

Det er fortærsket, det her udtryk med at få iltmasken på sig selv, før man kan hjælpe andre, men det er stadig helt rigtigt. Og du er ansvarlig for at tage den maske på! Måske er en del af iltmasken at finde en god nærende relation, som vil stryge dig blidt over ansigtet og sige, at du er dejlig. Men det nytter ikke noget, at du er afhængig af, at andre læser dine behov - og først når du finder den prins, der evner det, kan du blive lykkelig. Du må lære at tage dit liv i dine egne hænder og gøre noget selv for at tage dine behov alvorligt.

 

Så hør lige efter: Er du grundlæggende glad for dit liv? Eller brokker du dig hele tiden, eller græder lidt for tit og føler dig som et offer? Så skal du til at lære at blive din egen bedste ven og tage dig selv alvorligt. Hvad har du brug for? Giv det til dig!