Hvordan slipper jeg af med kvalme og madlede?

Birgitte (navnet er ændret) kom til mig, fordi hun havde problemer med at få spist nok og holde sin vægt. Siden hun var 15 år gammel, havde hun lidt af en kronisk sygdom, som havde betydet mange og meget lange indlæggelser på sygehuset. Hun var opereret mere end 50 gange forskellige steder i kroppen og havde været i livsfare flere gange.

Med sådan en historie i bagagen, skulle man tro, at livslysten havde svært ved at folde sig ud. Men Birgitte var god til at holde fokus på de glæder, som hun havde i sit liv: En god mand og en god familie. Hun lod sig ikke gå ned med flaget af selvmedlidenhed, selvom man udefra set kunne have rigtig ondt af hende. Hendes overlevelsesmekanismer hjalp hende til at lægge låg på følelserne, så hun kunne holde til at være indlagt gang på gang og bevare livsmodet.

Men hendes krop samarbejdede ikke rigtig. Siden hun var 15, havde hun oplevet kvalme ved mad. Særligt når hun var indlagt og skulle spise hospitalsmad, men det var også svært for hende bare at tage noget af det, som stod i køleskabet derhjemme. Det skulle være lækkert, før hun havde lyst til at spise – og det kunne betyde, at selvom hun var sulten, måtte hun køre ud at købe ind, før hun kunne spise noget.  Madleden betød, at hver gang hun var indlagt, så tabte hun sig, og det var svært at hente de tabte kilo, når hun kom hjem igen, fordi kvalmen stod op i halsen af hende.

Hun stressede over at spise sammen med andre, og hun stressede over at tabe sig yderligere – for hun vejede i forvejen alt for lidt.  

Hypnose til behandling af kvalme?

En veninde havde foreslået hende at henvende sig til mig for at få hjælp. Birgitte var skeptisk, for hypnose var i hendes hoved meget alternativt.

VI brugte god tid på at folde hendes sygdomshistorie ud, og det blev meget tydeligt for mig, hvor meget Birgitte havde skullet tage sig sammen gennem det meste af sit liv. Der var ikke meget kontakt til de følelser, som kunne være en naturlig del af et liv med megen sygdom: Håbløshed, tristhed eller måske ligefrem vrede, og med god grund. Hvis man skal holde til at være syg som Birgitte, så risikerer man at bryde sammen, hvis man mærker for meget. Det er ret almindeligt, at man i stedet udvikler leveregler á la: ”Tag dig sammen, det nytter ikke at tude” eller ”Kom så i gang med at spise”.  

Kroppen siger fra ved at udvikle kvalme

Men Birgittes krop sagde fra med sin evige kvalme. Der var et tydeligt budskab af ”Du skal ikke bestemme over mig” – ”Det er mig der har kontrollen her”. Den ville ikke samarbejde.

For mig var det helt nødvendigt, at vi arbejdede med at møde Birgittes krop omsorgsfuldt og med respekt. Og jeg tænkte, at der nok et sted gemt væk i Birgitte var en 15-årig pige, som var skræmt. Da hun blev syg første gang, var hun døden nær. Og hun var indlagt i sammenlagt næsten et helt år de første to år med sygdommen. Det måtte have været så belastende og så hårdt at være en helt ung pige og pludselig være så syg. Det var ikke noget vi talte meget om i samtalen – det var bare min hypotese, at det måtte have været forfærdelig ensomt at få revet sit ungdomsliv væk på den måde.

Omsorg til kroppen og kvalmen

Birgitte var god til at slappe af i hypnosen, på trods af at hun var skeptisk. Hun blev rolig, selvom det var første gang hun prøvede det. Og så bad jeg hende finde den 15-årige og tage vare på hende. Give hende omsorg, trøste og berolige hende og fortælle hende, at hun nok skulle klare det. At hun ikke skulle være bange, for nu var den voksne Birgitte hos hende. Og når hun passede godt på den 15-årige pige, så ville kvalmen blive mindre og gå væk. Det ville blive meget nemmere at spise. Nemmere at være ligeglad med hvad hun spiste, at hun ville kunne spise hvad som helst – bare det var mad. At hun ville kunne spise, når maven var sulten – fremfor når hovedet var klar. Kunne spise det som blev serveret. Kunne spise og bevare roen. Få et helt naturligt forhold til mad uden at skulle bruge en masse energi.      

De budskaber her er det vi kalder for suggestioner. Det er forslag til underbevidstheden om nye måder, den kan forholde sig til mad på. Og ved at finde roen først, kan man i den grad præge underbevidstheden i en anden retning, hvis klienten ønsker det.

Jeg bad til sidst Birgitte om at forestille sig den 15-årige pige blive så lillebitte, at hun kunne blive puttet ind i hjertet på den voksne Birgitte. Sådan at hun altid havde hende med sig, og hvis kvalmen skulle dukke op, så kunne Birgitte bare lægge en hånd på hjertet, trøste pigen og hjælpe hende til ro, og så ville hun kunne spise igen.  

Hvordan gik det så?

Da Birgitte kom igen en måned senere, havde hun netop været indlagt igen i flere uger. Men hun havde haft et helt andet hospitalsophold end de sidste 25 år af sit liv. Hun havde fokuseret på, at der jo var rugbrød, som hun kunne spise – og så havde hun kunnet spise. Hvis der var anlæg til ubehag ved tanken om mad, havde hun lagt hånden på hjertet og sagt til sig selv: ”Det er OK” og så var det gået i sig selv igen. Så indlæggelsen havde været markant anderledes, end hun var vant til. Og hun havde kun tabt ½ kilo ift. sidste indlæggelse, hvor hun tabte to.  

Også hjemme var det forandret: Hun havde ikke oplevet kvalme siden hypnosen. Hun var meget mere afslappet omkring mad. Hun havde kunnet spise det, som var i køleskabet. Og så var hun kommet i kontakt med, hvor ensomt det havde været den gang – da hun var 15 år - og forstod hvor ramt hun havde været. 

Så selvom hun havde syntes, det var meget alternativt at skulle se sig selv som ung pige, så gav det mening for hende nu – at hun skulle passe på den pige og give hende omsorg.

Kvalme er en almindelig følge ved mange sygdomme

Mange forskellige typer af patienter oplever, at kvalme er en af bivirkningerne af deres behandling. Mange typer af medicin fjerner appetitten med vægttab til følge. Og det er ikke altid af det gode at tabe sig, når man er syg.

Som Birgittes forløb viste, så kan hypnose for nogle være en metode til at slippe kvalme. Og en langt mindre indgribende metode end medicin. Der er ikke lavet tilstrækkelig forskning i det til at kunne sige, at der er evidens, hvis det er vigtigt for dig.