Hvad sker der i hjernen ved en hjernerystelse?

For nogen tid siden var jeg på kursus med Hana Malá Rytter, som er leder af det nystiftede Dansk Center for Hjernerystelse. Hun er også specialist i neuropsykologi og en blændende dygtig formidler. I dette blogindlæg får du lidt af de guldkorn, som jeg samlede op på kurset omkring skaderne, der opstår ved hjernerystelser.

Det er sikkert psykisk!

Folk, som bliver ramt af langtidsfølger efter hjernerystelse, bliver ofte mistænkt for, at deres symptomer primært er psykiske. Hvis man bruger almindelige scanningsteknikker som CT- og MR-scanning, så er der nemlig normalt ikke noget at se på scanningsbillederne efter hjernerystelse.

Så når folk blev hængende i hovedpine, svimmelhed, træthed, koncentrationsproblemer mm. har det været almindeligt at forklare de langvarige symptomer med, at hjernerystelsen har slået sig på psyken og giver psykosomatiske symptomer.

Problemet er, at de scanningsmetoder man typisk anvender – CT- og MR-scanninger – ikke er brugbare til at påvise de meget små skader, som sker ved hjernerystelser. CT-scanninger kan vise større blødninger i hjernen, men der opstår ikke store blødninger i hjernen ved en hjernerystelse. MR-scanninger kan vise forandringer i kroppens væv - også i hjernen, men har også svært ved at fange de meget små skader. Men scanningsmetoden Diffusion Tensor Imaging, DTI – som bruges i forskningssammenhæng – har vist, at vandmolekylerne i hjernen bevæger sig anderledes efter en hjernerystelse - og har således påvist, at der sker forandringer i en rystet hjerne.

Sådan kommunikerer din hjerne

Når vores hjerne kommunikerer, sker det ved, at vores neuroner/ nerveceller sender elektriske signaler rundt i netværk i hjernen. Nervecellen sender elektrisk signal fra kroppen af nervecellen (soma) og videre ud gennem ’axonet’ som er en slags arm på nervecellen. Axonet afgiver signal fra nervecellen til modtagere fra andre nerveceller. Modtagerne hedder dendritter. De fører signalerne videre til næste nervecelle.

Hver eneste nervecelle er forbundet med 10.000 andre nerveceller, og med ca. 20 mia. nerveceller i den yderste del af vores hjerne, siger lidt simpel hovedregning, at der er voldsomt mange forbindelser i vores hjerner.

De små skader efter hjernerystelser

De små skader, som opstår ved hjernerystelser, handler om forskellige ting:

1) Nervecellerne, som sender elektriske signaler rundt i hjernen, rives enten over eller beskadiges på anden vis, fx ved at axonerne forvrides. Så taler vi om diffus axonal skade. Disse skader kan ikke ses på hverken MR eller CT-scanninger, men på DTI.

2) Nervecellerne i hjernen forbruger en fjerdedel af den samlede mængde energi, som vi som mennesker har brug for. Energien kommer til hjernen i form af sukker (glukose). Sukkeret laves om til energi inde i nervecellens kerne (i ’mitokondrierne’). Energien hjælper de elektriske signaler i nerveceller videre ud i axonet. Men når axonet er blevet beskadiget, så påvirkes nervecellens liv: Mitokondrierne – energifabrikkerne - bliver oversvømmet af calcium, og derved bliver der produceret mindre energi til nervecellen. Så selvom nervecellen har brug for at få mere energi for at restituere og komme sig, så er resultatet af skaden, at der produceres mindre energi, og derved tager nervecellen længere tid om at reparere sig selv.

3) Hvis nervecellens axon bliver revet over, sker der også andre typer af skader. En nervecelle lever kun, så længe den kommunikerer med andre nerveceller. Når axonet bliver revet over, så mister nervecellen kontakten til de nerveceller, den normalt plejer at sende signal videre til. Og så kan der ske det, at nervecellen slukker, fordi den ikke længere har kontakt. Dette kaldes retrograd degeneration.

4) Mikroblødninger er et andet problem ved hjernerystelser: Der sker små overrivningsskader på blodkar i hjernen, og de små blødninger kan sive ind i nervecellerne og drukne eller beskadige dem.

I dag kan man tage en blodprøve på skadestuen, som påviser om der er påvirkning af hjernen, hvis den ramte kommer omkring sygehuset umiddelbart efter uheldet. Et protein ved navn S100B findes nemlig i blodet, hvis hjernen er ramt.

Hvis du har lyst til at høre Hana Malá Rytter fortælle mere om hjernerystelser, og hvad man kan gøre for at komme videre efter en hjernerystelse, så lyt til Lone Franks interview med Hana i den spændende podcast Hjernerystende Nyt.