Behandling af eksamensangst med hypnose
Det er eksamenstid, og for mange studerende betyder det, at det nu er sæson for svedige håndflader, hurtigtbankende hjerter og overfladisk vejrtrækning. Det er nemlig nogle af de typiske symptomer, når eksamensangsten ruller i kroppen.
Når vores nervesystem bliver belastet af frygt, sættes der gang i kamp/ flugt beredskabet i vores krop og hjerne. Vejrtrækningen bliver kort og overfladisk, pulsen stiger for at skaffe mere ilt og sukker til musklerne i kroppen, så den kan slås eller løbe sin vej og evnen til at fokusere øges.
Men bliver vi en tand mere bange, så er der risiko for, at hjernen bliver overbelastet af skræk. Så kan der ske en frys-reaktion, som lammer os i mindre eller større omfang.
Det betyder, at de netværk vi normalt trækker på i vores hjerne, når vi analyserer, vurderer, planlægger og holder overblik - de holder op med at fungere. Nogle ryster i hele kroppen, stemmen bæver, adgangen til hukommelsen lukker ned – man får måske svært ved at huske det, man egentlig godt ved. Hos nogle få blokerer hjernen så meget, at man ikke kan sige et ord.
Camilla var dumpet
Camilla (navnet er ændret) kom til mig i halen af en virkelig dårlig eksamen. Hun har altid hadet eksamenstid, men denne gang var det gået helt galt. Lærer og censor havde dumpet hende, fordi hun var så bange, at hun ikke kunne formulere noget som helst på egen hånd. Det var som al kraft drev ud af hende, når hun skulle på – hun fik kvalme og ondt i maven og al selvtillid forsvandt. Hun skulle nu til reeksamen i løbet af nogle uger og spurgte efter hurtig hjælp, så næste eksamen kunne blive anderledes.
Jeg forklarede hende om nervesystemet og hvad der sker, når vi bliver bange. Og så fik vi lavet et ønskescenarie: Hvordan vil du gerne have det, når du går til eksamen? Hvordan skal du træde ind i rummet? Hvordan er du i kontakten med lærer og censor? Hvordan vil du have det inden i? Og hvordan skal du se ud udenpå?
Du skal lære at finde ro
Der var brug for at lære Camilla at finde ro indeni, og til det lavede vi den første hypnose, som blev indspillet. Hendes hjemmearbejde gik på at høre den nogle gange inden næste session. Nervesystemet skal lære at ’geare ned’ på kommando, så du får en følelse af at få kontrollen tilbage – og her er hjemmearbejdet supervigtigt. Anden session arbejdede vi tilbage i tid til første gang Camilla oplevede den frygt, som hun kæmpede med. Vi fik ryddet op i den oplevelse og fundet ro igen og set lidt ud i fremtiden, hvor hendes ønskeeksamen foldede sig ud. Ved den tredje og sidste session beskrev Camilla, at hun oplevede, at hun var blevet mere rolig og mindre hektisk. Vi lavede den sidste hypnose – finde ro – finde ressourcer i sig selv og gå ud i fremtiden og udfolde den virkelig gode eksamen.
Hvordan gik det med Camilla?
Fire dage senere fik jeg denne dejlige mail fra Camilla: ” Jeg rystede kun en lille smule til forberedelsen. Til eksamen rystede jeg ikke og følte mig fint tilpas. Og det er virkelig takket være dig og hypnosen. TAK. Mine lærer fortalte mig, de slet ikke kunne mærke på mig, at jeg var nervøs! Hvilket jo er fantastisk. Tusind tak for denne gang. Og hvis der kommer noget andet jeg skal have hjælp til eller noget lignende, kontakter jeg dig helt sikkert. For det her har kun været positivt! For jeg har kunnet gå til eksamen uden at ryste eller virke nervøs!”
Hvis du selv vil i gang med at arbejde med din præstationsangst (hvis du altså har sådan en), så kan du finde min youtubekanal og lytte til indspilningen 'Til eksamen med ro'. Indspilningen hjælper dig til at fiinde større ro og fokus, når du går til eksamen. D
Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte mig og få en tid! Tlf. 60 55 91 94 - gerne i god tid!
Lyst til at følge med?
Så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få samtidig en kort intro til hjernetræning. På nyhedsbrevet får du bl.a. besked om nye blogindlæg samt tilbud fra min shop med hjernetræning.
OBS - nyhedsbrevet kommer en til to gange om mĂĄneden